bindsel·pæl
bindsling| bindsel·pæl | bindsling |
verb. _ bænsèl Vends. _ ptc.: bensèlt $Læsø.
[< bindsel 3]
= surre, binde. bænsèl, lægge et reb om noget, fx noget, som er brækket. *Vends. ¡ò·r å ¡sæj·lªsta·© blöw bensèlt ¡fast = åre og sprydstage blev bindslet fast. *AEsp.Læsø.
| bindsel·pæl | bindsling |
| Sidens top | |