bindsel·krampebindsel·pæl

bindsel·pind

subst.

[< bindsel 1; syn.: bindsel·knap]

= pind, lang træknap i enden af det ene reb i kobindsel. Bindslets ¨ længste Rebende ¨ var ¨ viklet fast om en Indsnevring paa Midten af en pænt tildannet, vistnok ca. 4 Tommer lang Pind, "æ Bindselpind", der blev stukket helt igennem et tilsvarende Øje i Spidsen af den kortere Bindselgren (dvs. rebende). *Raunkj.VH.61.

bindsel·krampebindsel·pæl
Sidens top