bindings·tømmer
bindsel| bindings·tømmer | bindsel |
subst. _ med sideformen bindelse·værk. _ afvigende 1.sms.led: ¡beñèls´ Samsø.
[< binding 1.1, ´værk x; spredt i MØJy, SØJy, spor. i øvrige Nørrejy og SønJy´NV]
= rigsm.; bindingsværkshuse afløstes af grundmurede huse ca. 1820´40; jf. (med ill.) BStoklund.BB.28ff., LandbO.I.122f., AarbRanders.1942.10ff., ØH.1942.5f. ¡biñèµsªværk, som regel af ¡i·©iªtem¶è (= egetømmer); dè ka fiñès ¡ve·©i (= der kan findes vægge) endnu, som er ¡kli·nèt (= lerklinede); man brugte også ¡ro¿ sti¿n (soltørrede sten). $Bjerre. Ussing.Erritsø.44. \ hertil sms. som bindingsværks·hus, bindingsværks·mur, bindingsværks·tømmer.
| bindings·tømmer | bindsel |
| Sidens top | |