binde·øl
binding| binde·øl | binding |
subst.
[af uvis opr., men vel beslægtet med Ìbinde 1]
= bruds udsmykkede hovedtøj. I ældre tid var brudens hovedtøj smykket med brogede perler og spejlglas, som det ses på et endnu eksisterende hovedtøj fra Rømø, "bindike". *EAnders.DBK.419 (med ill. s. 85). \ hertil muligvis: hoved·bindike. Hubink ¨ = et Slags qvindelig Hovedbeklædning "eller smaa Sæt, som bruges i Hads Herred, og ere mindre end det saakaldte Staasæt, der er et Slags Kyse. *Århus (Molb.221).
| binde·øl | binding |
| Sidens top | |