binde·tøj
binde·vejr| binde·tøj | binde·vejr |
adj.
[< Ìbinde 1; spor. i Thy og Hards´NV; syn.: binde·gal]
= rasende; forstyrret, tosset. Di hujjer aa skre·g aa stjamper i æ Jowr, aa bandt, saa det blaa·nt om dem ¨, saa bendtoble wa di = de (dvs. far og voksen søn i skænderi) hujede og skreg og stampede i jorden, og bandede, så det blånede omkring dem (jf. Çblåne 4), så bindetåbelige var de. Thy´S. Hestene blev "bindtoble" og vilde løbe løbsk. Thy´N.
| binde·tøj | binde·vejr |
| Sidens top | |