binde·rem
binde·skælde| binde·rem | binde·skælde |
subst.
1) = ring på udvendig side af staldmur, til at binde kreaturer og heste ved [< Ìbinde 2; spor. i Nordjy] (når køerne skulle på græs efter malkning:) Saa ku A bjøj a kobbel uk, føst Hoejkowen a dæj der stu i Boes mæ heer, uk te Bejjrengi i Muren te a beej Hoejkowen i = så kunne jeg begynde at flytte (dem) ud, først håndkoen (jf. hånd·ko) og den, der stod i bås med hende, ud til binderingen i muren (til at binde håndkoen i). Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ring (oftest af horn el. ben), som man presser de snoede strå igennem under kurvebinding; jf. citat under binde·pølse [< Ìbinde 5; spredt i MVJy og SVJy, spor. i øvrige Jyll] Maagen.1947.48. Raunkj.VH.98.
3) = en af to ringe om midterdelen af nav i træhjul [< Ìbinde 9; syn.: nav·ring] *DjursNH.
| binde·rem | binde·skælde |
| Sidens top | |