binde·pæl
binde´¡på´øl| binde·pæl | binde´¡på´øl |
subst.
[< Ìbinde 5; spor. i SVJy]
= den mængde (snoede) strå, som samtidig presses gennem »bindering under kurvebinding (etc.). jo fastere Straaene sad ¨, des pænere og stærkere blev Kurven ¨ De gjælder om, o haa (= at have) en fast Bindpøls ¨ hver Gang Ringen blev ført fremad, blev der sat Straa ¨ indvendig i Straapølsen, derved kunde det ikke ¨ ses, hvor eller hvornaar der var fyldt Straa i Pølsen. Maagen.1947.48. SprKult.IV.69.
| binde·pæl | binde´¡på´øl |
| Sidens top | |