binde·ond
binde´¡op´pige| binde·ond | binde´¡op´pige |
subst.
[< Ìbinde 3.1, kratte x; spor. på Mors og i Hards´N; syn.: krøje x]
= rive, hvormed mejet korn samles til neg. æ beñ¡åpªkra¶t håj e¶t on fi·r tæñ¶ _ dæ wa swæ·r å låµ· = bindeopkratten havde ikke uden (dvs. kun) fire tænder, der var kraftige og lange. Skautrup.H.I.83.
| binde·ond | binde´¡op´pige |
| Sidens top | |