binde·nøgle
binde·ond| binde·nøgle | binde·ond |
subst.
[< Ìbinde 7; spredt i Nørrejy; fiskersprog; syn.: bøde·nål]
= nål til binding af fiskegarn; tidl. af træ eller ben. Når far sad med sin vodbinding, skulle der altid være ¨ bindenåle fyldt med garn parate. KMads.M.12. SStef.LLÇ.12.
| binde·nøgle | binde·ond |
| Sidens top | |