bindelse·brev
binde·lue| bindelse·brev | binde·lue |
subst.
[jf. Ìbinde 11; spor. i SønJy; syn.: binde·gilde 1]
= gilde, som holdes af den, der ikke kan løse et bindelsebrevs gåder el. knuder (jf. binde·brev) og derved hæve bindingen. Han ¨ åbnede brevet, men så da, at det var tamperdag (26. februar), og at han nu var bundet af en hel flok unge piger, som han skulle løse sig fra ved et "bindelsehøtte". SJyMSkr.1953.87. Bindelshøtte ¨ var almindelig (omkring 1880), især blandt Skolebørnene. SJyMSkr.1935´36.236.
| bindelse·brev | binde·lue |
| Sidens top | |