binde·højtidbinde·kasse

binde´¡ind´klæde

subst.

[< Ìbinde 1; spor. i Thy og Sall]

= indpakningsklæde, ofte af groft lærred; man lagde det, der skulle indpakkes, midt på klædet, knyttede klædets hjørner fast sammen diagonalt og kunne derpå bære pakken i knuderne. a håj Mæld·mere te æ hiel Då¶ mæj i æn Bendind¶kle· = jeg havde mellemmadder til hele dagen med i et binde´ind´klæde. TKrist.BT.139.

binde·højtidbinde·kasse
Sidens top