binde·garn
binde·gerning| binde·garn | binde·gerning |
subst.
[< Ìbinde 6; spor. i Hards]
= arbejdet med at strikke. Konen ¨ forlangte at han (dvs. hyrdedrengen) skulde gaa og binde ude ved Faarene; men da han jaw¶nad (= jævnligt) smed en Huwèspind (= hosepind) væk, naar han løb efter Dyrene, slap han for o gy (= gøre) Bind·gaw¶n ude. HPHansen.HH.42. (i sommertiden) blöw æ Biñ·gaw¶n jo lå nij¶èr = blev strikkearbejdet jo lagt ned (dvs. opgivet). HammerumH (HPHansen.Opt.).
| binde·garn | binde·gerning |
| Sidens top | |