binde·bojel
binde·bånd| binde·bojel | binde·bånd |
subst.
[< Ìbinde 11; spredt i Midt- og Sønderjy, spor. i Thy]
= gækkebrev, hvormed man forsøger at binde, forpligte modtageren til at gøre et gilde (jf. binde·gilde 1); bindebrevene var i reglen kunstfærdigt udklippede, teksten stærkt formelbundet; jf. (med ill.) SprKult.II.129ff., SJyMSkr.1941.71ff. Biñbröw indeholder gjærne Gåder eller og et Tråd med mangfoldige kunstige Knuder på. Kan den, der får Brevet ikke løse disse Gåder eller Knuder, er han forpligtet til at gjøre Gilde, som Binderen foreskriver det. Hards (Røjkjær.Opt.). Paa »Tamperdage og Fødselsdage (opr. dog navnedage) maatte de (= man) tage sig i Agt, thi da kunde den, som troskyldigt tog et Bindebrev i sin Haand, blive bundet. Klinting.VS.56ff.
| binde·bojel | binde·bånd |
| Sidens top | |