binde·værk
binde·øl| binde·værk | binde·øl |
subst.
1) = strikket ærme, syet på livstykke el. bul (jf. Ìbul 2, binde·trøje); til kvinder ensfarvet (oftest rødt), til mænd ofte rundstribet (sort og hvidt) [< Ìbinde 6; spredt i NØJy, MØJy og MVJy, spor. i Djurs og SØJy] I min moders ungdom ¨ var højtidsdragten ¨ for piger røde bindærmer og grønt livstykke. MØJy (Krist.JyA.T.III.56). Kvindfolkene gik til daglig med røde bindærmer og vadmelskjörter. MØJy (Krist.JyA.III.93). Nogle (karle på gårdene) strikkede ogsaa selv deres Strømper og Bindærmer. ¨ Til hverdags gik han i et Par Bindærmer, som han selv havde strikket og ¨ valket (jf. valke x). KSkytte.FN.122f. (den gamle kræmmer gik i en) læjer Wæst, huete dæ war sye no rengere Benjærmer (= lædervest, hvortil der var syet nogle ringere bindeærmer), Ærmer med Borter og strikket af Uldgarn. HimmerlKjær.1951.32+43. SVasegaard.Klejtrup.51.
2) = overtræksærme [< Ìbinde 3.1; spor. i Nørrejy; syn.: binde´¡op´ærme, høst·ærme] "Bind’ærmer", de löse, hvide Lærreds Ærmer (fra Håndleddet til Albuen), som Kvinderne trække på, når de under Hösten binde Korn sammen. Vends.
| binde·værk | binde·øl |
| Sidens top | |