Ìbims

Ìbimse

Se også Ìbims (subst.)

Çbims

adj. _ med sideformerne bimsk, binsk (sidstnævnte spor. i Midtjy). _ bems, bemsk alm.; *bimsk Haderslev; *bjemsk spor. i Sall; pem¶s, pem¶sk $Voldby.

 Næste betydning

1) = ør; forstyrret, forvirret; vild [vel < rigsmål; Nørrejy, spredt i SønJy] æn ka blyw bems a dæn spe¡takèl = man kan blive bims af det spektakel. $Vroue. et dyr (er) bims ¨ naar bremserne er efter det og det løber hen i vejret og ser sig ikke for. MØJy. Aakj.R.42. \ (også) = overstadig, lystig, "skør" [spredt i Nørrejy] \ (også) = beruset [spor. i Nord- og Midtjy]

 Forrige betydning

2) = kort for hovedet; fornærmet; galsindet [ca. 1600: bemsk (DSkæmtev.194); spredt afhjemlet] a blöw æn be§tè grån bems ve hans drælèn = jeg blev en lille smule stødt over hans drilleri. $Vroue. uend aa bjemsk de war hun _ en regti Rappenskralld = ond og galsindet, det var hun, en rigtig rappenskralde. VilbMøll.PS.II.26.

Ìbims	Ìbimse
Sidens top