Èbil
bi·lad| Èbil | bi·lad |
Se også Ìbil (subst.), Çbil (subst.), Èbil (subst.)
adj. _ bi¿l alm.; også bíl $Vroue.
[< Ìbil; spredt i MVJy; spor. i Him´SV; syn.: a¡bil, a¡bilsk]
= dygtig, ihærdig, arbejdsivrig. (de) gor saa biel’ og æsler ve’ = går så ivrigt og asler ved (dvs. slider i det). Aakj.MM.135. han ka væ glå¿ ve, han hå¿r èn bi¿l kuèn, får sjæl¶ lawèr han e§t møj¶ = han kan være glad for, (at) han har en bil kone; for selv laver han ikke meget. $Vroue. \ (spec.) = rask efter sygdom [spor. i Fjends]
| Èbil | bi·lad |
| Sidens top | |