biks·arbejde
bikser| biks·arbejde | bikser |
verb. _ beks alm.; be÷ks Vends; be©s $Vroue, sideform $Ål. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1); også be÷kst Vends.
[< rigsmål; spredt i Nørrejy]
= udføre dårligt arbejde; rode, kludre; mase. hanj goer å bekser mæ æ (= han går og bikser med det; siges om) Reparationsarbejder, der er daarligt udført. ØHanH. (om smørkærning:) de hele ku blyw te de bareste Skidt /¨ i hu møjh di saa begser; / men de wa no naar æ Køer wa forhegser = det hele kunne blive til det rene skidt, hvor meget de så end biksede; men det var nu, når køerne var forheksede. Hards (LEriks.Lomborg.1). (også spøgende, om mad:) a jawè te å be©s let ¡mæjèsªmar sam¶èl i en ¡snå·rªhi¶è = jeg skyndte mig at bikse lidt aftensmad sammen i en fart. $Vroue. \ (overført, spøgende) = giftes, "splejses". hwi§tè mon di ska be©sès sam¶èl? = hvornår (jf. hvilter 1) mon de skal bikses sammen. *$Vroue.
| biks·arbejde | bikser |
| Sidens top | |