bi·høgelbi·kakkelovn

bi·kage

subst.

[spredt afhjemlet]

= vokskage med celler, bygget af bier i bikube. næ¿r vi wa re©ti få¡se©ti ku vi tå æn ¨ ¡biªkå·© fræ¿, dæ wa frí få bí, dæñ¶ mot vi fo å slek æ hon¶è å¿ = når vi var rigtig forsigtige (dvs. ikke masede honning og voks mv. for stærkt sammen under udtagning fra bikuben) kunne vi tage en bikage fra, der var fri for bier; den måtte vi få at slikke honningen af. Skautrup.H.I.136. æ bikag¶er æ gaat fyldt mæ hon¶ing i o¶er = bikagerne er godt fyldt med honning i år. SVJy.

bi·høgelbi·kakkelovn
Sidens top