bi·hatbi·hus

bi·hjælper

subst.

[jf. ¢bi´; formentlig dannet i tilslutning til rigsmål bistå mv.; spor. i Midtjy og SVJy; forældet]

= lærers hjælper; elev, der lærer andre elever at skrive mv. AarbAarh.1970.52. AarbRanders.1921.70.

bi·hatbi·hus
Sidens top