bidsel·vindbidsle

bidsk

adj. _ bisk alm.; besk Læsø.

[spor. afhjemlet]

= slem til at bide (om dyr, især hund og hest). ¡flywèrèn æ ¡besk i ªda = fluerne bider i dag. AEsp.Læsø. _ (overført:) hon wa ¡bisk, mæn ¡mañ¶èn wa ¡wa· = hun var bidsk, men hendes mand var værre. $Hundslund. de wa nöj bisk væjlè = det var noget bidsk (dvs. koldt og blæsende) vejr. $Vroue.

bidsel·vindbidsle
Sidens top