be¡vendelse
be¡vis| be¡vendelse | be¡vis |
adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »vende.
[egl. ptc. af rigsmål be¡vende; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm.; især i forb. ingenting bevendt, ikke meget /noget bevendt, ikke en skid/hægte bevendt. \ (spec.:) De ær olle bewæntj å bry sæ om de = det kan aldrig betale sig at bryde sig om det. *Vends.
| be¡vendelse | be¡vis |
| Sidens top | |