be¡tæppe

be¡vende

be¡vare

verb. _ 2.led: udtales som »vare xÌ. _ ønskeform: ´¡wå¿r NørrejyÇ; ´¡va¿r/´¡va·(r) (K 1.1) SønJy; ´¡vå·r SSlesv. _ konjunktiv: i alm. samme udtale som ønskeform, dog uden stød; (spec., i enkliseforb. bevar os, bevares:) ´¡wòr¶ès Vends; ´¡wor¶ès $Vroue; ´¡wåw¶ès $NSamsø, Ommers.

\ Ìdog ´¡wò¿r Vends, ´¡wo¿r $Vroue, $Bjerre; sj. anvendt uden for ønskeform og konjunktiv.

= rigsm.; især i forb. som bevar mig vel, gud bevare mig, kors bevare os (og lign.). Jøsses bewor’es wal = jøsses bevares vel. Aakj.VF.152. (talemåde:) guÛ be¡wo¿r mi ¡muñ¶ ¡så è ¡kwon, da hon haÛ ¡så¿ ¡å¬ ¡de hon ¡vest = gud bevare min mund, sagde konen, da hun havde sagt alt det, hun vidste. $Bjerre. (spec.:) så war di gåt be¡wå¿r = så var de godt beskyttet (om kornstakke dækket med særlige tørv). Thy. \ gøre gudbe¡vares ved hinanden/hverandre [jf. muligvis ODS. II.bevare (= have legemlig omgang med); spor. i Vends] Melsen.1811. jör Gubèwårès mæ hwarajèr (om noget, der ikke er passende). AarbVends.1932.309.

be¡tæppe	be¡vende
Sidens top