Se også Ìbe¡tvivling (subst.)
subst.
[af uvis opr.]
= besvimelse. Min Hest styrt (= styrtede), ¨ aa æ fall i Betvivling (= og jeg faldt i besvimelse). *Angel (Kühnel.1856).
Ìbe¡tvivling
be¡tydÌbe¡tvivlingbe¡tydÌbe¡tvivlingbe¡tyd