be¡tussiet
be¡tuttet| be¡tussiet | be¡tuttet |
verb.
[af uvis opr.]
_ kun i flg. forb.: blive betuttet med (med uklar betydning). (en mand, der snart skal hænges, råber til sin broder:) A bløu betuttet mæ jen Kaal aa mæ jet Reev = jeg blev betuttet med én karl (dvs. bødlen) og med ét reb. *GldgsSkæmt.18. (yderligere eksempler fra samme historie:) *Midtjy (Krist.BRL.452ff.).
| be¡tussiet | be¡tuttet |
| Sidens top | |