bettel´
bettel·pind| bettel´ | bettel·pind |
subst.
[spor. i Sydjy´SV; syn.: fattig·foged, stodder·konge]
= betjent, der skulle holde udensogns tiggere borte (kendt fra perioden ca. 1770´1870). Under Fattigvæsenet sorterede ¨ Bettelfogden ¨ For at spare en særlig Udgift til Løn måtte Forstanderskabet antage dertil en af de fattigunderstøttede. LSJespers.Starup.127. RibeAmt.1931.761f.
| bettel´ | bettel·pind |
| Sidens top | |