be¡synderlig
be¡sæt| be¡synderlig | be¡sæt |
subst. _ 2.led: ´¡syw¶/´¡syw (K 1.1) alm.; ´¡siw¶ spor. i SØJy´V. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
1) = tilladelse [spor. afhjemlet] a hå¿r fåt hans be¡syw¶ te¶ è = jeg har fået hans besyv til det. $Vroue.
2) give sit besyv med, skulle have sit besyv med = blande sig i noget, give sin mening uønsket til kende [spredt afhjemlet] han ska 嬧ti gi hans be¡syw¶ ¡mæj = han skal altid give sit besyv med. Hards.
| be¡synderlig | be¡sæt |
| Sidens top | |