be¡stillings·folk
be¡strękke| be¡stillings·folk | be¡strękke |
verb. _ be¡stru"t _ pręs.: ´èr _ pręt. og ptc.: ´¡stru"t hhv. ´¡strut $Torsted.
[< strutte x; spredt i Thy; syn.: struddie]
= overkomme; udrette. hañ ¡hå¿r ¡a¬· ¡de han ka be¡stru"t = han har alt det, han kan overkomme (af arbejde). $Torsted.
| be¡stillings·folk | be¡strękke |
| Sidens top | |