be¡stikke
be¡stilling| be¡stikke | be¡stilling |
verb. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡stel·/´¡ste÷l/´¡stel/´ÁsteÏ(·) (K 1.3) alm.Ì; ´¡stÉl· NVJy; ´¡stæ϶ $Vorning; ´¡stel¶ SDjurs. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. Nørrejy; også ´¶er spredt i NJy, NØJy, MØJy og på Djurs; ´¡stel¶/´¡stel (K 1.1) Sønderjy, $Darum. _ præt. og ptc.: (lt/¬t K 4.7; længde´, stød´ og accentforhold i præt. K 1.5, K 1.6; evt. stød i ptc. K 1.2:) ´t alm.Ç; ´¡sti¬·/´¡sti¬ (K 1.3) hhv. ´¡sti¬¶ Midtjy´S, Sydjy´N.
\ Ìuden for Nordjy er den trykstærke stavelse stedvis også optegnet med ´æ´; Çforan ´¬t er der stedvis (især i SønJy´V) også optegnet ´i´ i den trykstærke stavelse.
1) = rigsm.
2) = forrette, klare; overstå [spor. afhjemlet] han mot ¡e"t ¡sæ"t sæ, farèñ¡señ¶ han håÛ be¡stɬt hans ¡æ·rèñ = han (dvs. bydemanden) måtte ikke sætte sig, førend (jf. førend¡sind) han havde forrettet sit ærinde. Thy. (talemåde:) "Så æ de bestelt", så· Maj¶, haj re·st sæ för¶i Daw¶ å bånk·e hans Ku·n = så er det forrettet, sagde manden, han stod op før(end) dag og bankede sin kone. AarbVends.1942.219. \ (spec.) = forrette sin nødtørft [spor. afhjemlet]
| be¡stikke | be¡stilling |
| Sidens top | |