Çbe¡slag
be¡sludre| Çbe¡slag | be¡sludre |
adj. _ 2.led: ´¡slå·n Thy; ´¡slå¿n Mors; *´slawn Sall.
[< nedertysk beslahn (= begavet, kløgtig); jf. ældre rigsmål beslagen, beslået og norsk beslegen; spredt i NVJy; spor. i Sall og Fjends]
= snu, udspekuleret; god til belægge sine ord. han ¨ war en löj¶n, beslaa¶n aa il·worn Slo¶g = han var en lodden (dvs. upålidelig), forslagen og ildevorn slog. Mors. hun er got beslån i æ kivtøj (= har gode talegaver, jf. kæbe·tøj). Fjends.
| Çbe¡slag | be¡sludre |
| Sidens top | |