be¡skøjt
Çbe¡slag| be¡skøjt | Çbe¡slag |
Se også Çbe¡slag (subst.)
subst. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡slaw alm.; ´¡sla ØHanH, Sall, Fjends, Hards; ´¡slå¿ NVJy; ´¡sÏow $Tved; ´¡slåw, ´¡slaw $Vodder, $Løgumkloster. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: (i betydning 1) u.end.
1) = metalstykke (oftest af jern), hvormed trægenstande beslås; tjener til beskyttelse mod slid, til forbindelse af et redskabs enkelte dele, eller blot til pynt [< be¡slå 1] Som "Beslaw" under æ Bjede (= bederne på træsko, jf. Çbede 3) var fra gammel Tid to Former. En tungere, Ringi (dvs. med ringe) og en lettere, Plade (dvs. med jernplader). Bjerre. \ (spøgende) = pålæg på smørrebrød. *Vends (F.IV.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført:) om styring, kontrol etc. _ kun i flg. faste forb.: have beslag på = have forkøbsret til. *NSamsø. _ lægge beslag på = optage, gøre brug af [< rigsmål; spor. afhjemlet] _ være bred/vid i beslaget = være storsnudet [spor. i Hards]
3) = redskaber og maskiner til en landejendoms drift, evt. også dens besætning (i så fald skelnes mellem død(t) hhv. levende beslag, under ét fuldt beslag el. æ hele beslag) [< nedertysk, jf. Dialektstudier.V.73; Sønderjy, spor. i Sydjy´S; syn.: be¡sæt] Så kåjt han æ gå’ mæ besætning å beslau (= så købte han gården med besætning og beslag), beslaget er alt "dødt" tilhørende. ØSønJy. Aalt sku sæles (= alt skulle sælges), joe (= jord) aa bygninger aa beslav, levend aa dødt. SprogfAlm.1957.56. Sin Fasters Bohl (= bolsted) med full Beslav / Han jawn for nys haj ærret (= han lige for nylig havde arvet). SønderjyDigte.65.
| be¡skøjt | Çbe¡slag |
| Sidens top | |