be¡sidde
be¡sigt| be¡sidde | be¡sigt |
verb.
[spredt i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder]
_ kun i flg. forb.: lade sig besige med = lade sig overtale til, overbevise om, stille tilfreds med. han wil ¡itj læ sæ be¡sÉj· = han ville ikke lade sig overtale til at forandre sin mening, sin beslutning. $Torsted. han maa wal ha’ lædt sæ besej’ med’ æ, for han saa’ ett flir’ Ord = han må vel have ladet sig stille tilfreds med det (dvs. med svaret), for han sagde ikke mere. Aakj.B.101.
| be¡sidde | be¡sigt |
| Sidens top | |