bes·høvl
be¡sidde| bes·høvl | be¡sidde |
subst. _ 2.led: *´sid GramH (SønJy); ´¡ser $Hostrup. _ genus: fk. (muligvis også neutr. i $Hostrup).
[jf. Dialektstudier.V.306f.]
1) = besiddelse, eje. Væn e ¡Hand¶èl ska blyw ¡te nowèr å e ¡Gå¶r kom i ¡min Be¡ser, (så skal den) mær·chlès fra Æ·nd te a·n = Hvis Handelen skulde ¨ komme istand og Gården komme i min Besiddelse, (skal den) mergles fra Ende til anden. *HostrupD.II.1.67.
2) = mindre ejendom, husmandssted [spor. i SønJy] Han ¡ha¶r èn lildè Be¡ser te èn ¡Hæst, mæn di ¡síè, han vel ¨ ha èn ¡so¶ld å ¡kø·f èn ¡Gå¶r = Han har en lille Ejendom ¨ til (dvs. som kan drives med) en Hest, men man siger, at han vil have den solgt for at købe en Gård. HostrupD.II.1.67.
| bes·høvl | be¡sidde |
| Sidens top | |