be¡sættelse
be¡søge| be¡sættelse | be¡søge |
subst. _ 2.led: ´¡sø¿©/´¡sø¿ch (K 4.2) alm.; ´¡se¿© $NSamsø, $Tved; ´¡sø·ch Sønderjy´SØ (K 1.1); ´¡syèch $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. (dog ´èr spor. i Midtjy).
1) = rigsm. di ær kjor i be¡sø¿© i daw¶ = de er kørt på besøg i dag. $Vroue. A ska low for, te di gjor djer besøg! (= jeg skal love for, de gjorde deres besøg), hvis de fx blev den halve nat. MVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gilde, sammenkomst; jf. fx baj·besøg, jule·besøg [spredt i Him´SV, Midtjy´Ø, SØJy og ØSønJy, spor. i SVJy og VSønJy´N] Han var en sikker Mand at træffe ved de forskellige "Besøger". Ommers. di ¨ klaut dem, te di it ku bego sæ ¨ men saa ku di da læ saan noue stue Besøge wæ = de klagede sig over, at de ikke kunne klare sig (pga. dårlige priser på deres landbrugsprodukter), men så kunne de da lade være med at holde sådan nogle store gilder. AarhStiftst.É10/8É1890.
3) stort besøg = fornem(me) gæst(er); mange gæster [spor. afhjemlet] Hvis f. eks. præsten eller en anden lærd mand kom til naboen, kunne vi sige: "No fo di stue besøg". Thy. "stue besøg" ¨ det var nok kun, når hele "gildeslauet" skulle samles (jf. gilde·lag). SØJy. vi ska te stoot besøch, kan betyde: hvor der ventes "store" gæster eller mange gæster. ØSønJy.
| be¡sættelse | be¡søge |
| Sidens top | |