be¡sæt
be¡sætte| be¡sæt | be¡sætte |
subst. _ 2.led: (»´ing:) ´¡sætneµ/´¡sæ§tneµ/´Ásætneµ (K 1.4) alm.; ´¡setneµ spor. i Ommers; ´¡sætni $NSamsø; ´¡sætneñ $Tved. _ genus: fk. alm.; mask. $NSamsø; fem. NØVends (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = en gårds malke´, avls´ og slagtedyr; spor. tillige om gårdens maskiner, redskaber etc. (i så fald skelnes mellem levende hhv. død besætning); alt dette kan sammenfattes under betegnelsen »ude·besætning, som da står i modsætning til »inde·besætning el. »indendørs besætning (= møbler og sager i stuehuset) [spredt afhjemlet; syn.: Ìbe¡slag 3, be¡sæt] A jik ej i Nøst faar aa sitj Besætningen = jeg gik ind i kostalden for at se besætningen. Thise.NKS.9. e ¡bychneµè æ Ágo·j nåk, mæn dæ æ få let beÁsætneµ = bygningerne er gode nok, men der er for lidt besætning. $Rise. Hanj fæk æ mæ aalsammel, baade løwen aa dø’ Besætning = han fik det med alt, både levende og død besætning. Han. Han kjøvt æ goer mæ æ hele besætning (= han købte gården med hele besætningen), altsaa Kreaturer og Redskaber. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = pynt(ebånd) etc. syet på klædningsstykke (især på damekjole el. ´bluse) [spredt i Nørrejy] ¡ky¿ß ¡let ¡sÉl·ki te be¡sæ§tneµ! = køb lidt silke til besætning. $Torsted.
3) = mandskab (på skib); folkehold (på en gård); bemanding [spor. afhjemlet] a ¡mañ¶ o a ¡kuèn o ¡træj¶ ¡bö¿n o ¡så èn ¡kå¿l de æ dæñ ¡fast be¡sæ§tneµ = manden og konen og tre børn og så en karl, det er den faste besætning (på egnens gårde). $Ål.
| be¡sæt | be¡sætte |
| Sidens top | |