bertram
be¡ræbbelsk| bertram | be¡ræbbelsk |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡røtjè Vends (også ´Ò´ $Børglum); ´¡rø©tè Han, Østjy (dog ´¡rejtèÛ $Tved), Sydjy; ´¡rø©§tè MVJy´N, Mors.
1) = rigsm. [spredt i Nørrejy] (talemåde:) vit be¡rej¶st å i¬· be¡rø©tèt = vidt »berejst og ilde berygtet. $Hundslund.
2) = berømt, med godt ry [spor. afhjemlet] han blev så berygtet for (at være) den bedste avlsmand, der var fjern og nær. Krist.JyA.T.I.89. hon æ sè møj èn vil·dè klo¿© kuèn ¨ berö©tèt i de hièlè amt = hun er så meget en vildelig (dvs. en virkelig dygtig) klog kone, berømt i hele amtet. MØJy. Friis.VN.132.
| bertram | be¡ræbbelsk |
| Sidens top | |