berg·gylte
berkan| berg·gylte | berkan |
verb. _ be¡ri·©n ´èr ´t ´t
[jf. AEsp.Nordjysk.I.314; spor. i Vends]
= berige. no ku de hiele blyvv godt faa dem, turr a saa blæj mæ i´e faa aa berigen mæ siel? = nu kunne det hele blive godt for dem, turde jeg så blande mig i det for at berige mig selv. CJRLund.TN.29.
| berg·gylte | berkan |
| Sidens top | |