be¡rede
be¡red·skab| be¡rede | be¡red·skab |
adj. _ *berÉèn $Tise.
[muligvis < ældre tysk beredet (= veltalende)]
Der er i berÉæn TjÉb (= kæbe) åpå ham, om den der taler godt for sig. *Grønb.Opt. *Vends (Molb.33). (talemåde:) Er e Grød sveden, så er e Køks bereden (= så har kokkepigen et godt snakketøj, er god til at bortforklare). *Sundeved (Kok.Ordspr.145).
| be¡rede | be¡red·skab |
| Sidens top | |