benådnings·korn
be¡ramme| benådnings·korn | be¡ramme |
subst. _ med sideformen pa¡ram. _ be¡ram¶ Nørrejy (vsa. ´¡ra·m, ´¡rå·m spor. i Vends); be¡ra÷m $Læsø; pa¡ram¶ Him (spor. også *på´, *po¡ram); be¡ram $Hostrup; be¡ra(÷)m SønJy´Ø. _ genus: fk. alm.; neutr. spor. i Sønderjy´Ø.
[jf. Dialektstudier.V.70ff.]
1) = øjemål, slump, skøn; oftest i forb. på (en/et) beram, efter beram [Him, MVJy (±Ø), Sydjy, ØSønJy (nord for rigsgrænsen), Als, spredt i Vends (±SV), MVJy´Ø og MØJy´S, spor. i NVJy, MØJy´N, Djurs, Sønderjy´V og ´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
MØJy (HBrøchner.ca.1810). a tov e po en param, da a skænke paa Kaffekanden = jeg tog det på beram, da jeg skænkede på kaffekanden (dvs. hældte vand på til kaffe). Him. ENiels.Vive.209. ¡no ræjst han ¡så ¡a¶ å èn (å·n) ¡löj¶s Be¡ram = nu rejste han så af på en løs beram (dvs. tog af sted uden fast aftale med den, han skulle møde). HostrupD.II.1.66. (i bf.:) han tåw¶ èt (= tog det) o æ beram¶. $Darum. \ faste forb.: på den/det beram = på de betingelser, på den måde [spor. i Midtjy og SønJy] KAlk.FV.32. _ på bedste beram = på bedste beskub [spor. i NJy og SVJy] _ på lykke og beram = på lykke og fromme [spor. på Als og i Angel]
2) = initiativ; ansvar; ønske; oftest i forb. på egen/eget beram [spor. i Thy´S, Sall, Fjends, MØJy og SyJy´N, desuden $Hostrup] De hie Kjærresteri wa de føøst han håd tawwen sæ få o hans ejen Beram = det her kæresteri var det første, han havde taget sig for på eget initiativ. ABerntsen.FA.18. Aakj.P.42. ¡de må do ¡gø·r¨ ætè din æj¶n Be¡ram, æ èl ¡vær·kèn raj ¡fra ¨ hældè ¡te = det må du gøre på eget ansvar, jeg vil hverken råde fra eller til. HostrupD.II.1.66. De er et ætter mi beram = det er ikke efter mit hoved. Thy´S. \ (hertil muligvis:) i beram med = i færd med (?). *Skyum.Mors.II.238.
| benådnings·korn | be¡ramme |
| Sidens top | |