Se også Çbe¡nikse (verb.)
verb. _ be¡neks
[< tysk nichts (= intet)]
= afvise, modbevise. han vi¬ be¡neks mæ = (han ville) gøre mine ord til løgn. *AndstH (SØJy).
ben·hæfte
Çbe¡nikseben·hæfteÇbe¡nikseben·hæfteÇbe¡nikse