be¡kymrebe¡ladt

be¡kyring

subst. _ med sideformen be¡kyrren. _ 2.led: ´Áky·rèµ OksbølSg; *´kø·rèµ, *´kyrèµ HavnbjergSg (vsa. ´¡kyrèn).

[muligvis beslægtet med middelnedertysk bekôringe (= fristelse); Als´N]

_ kun i flg. forb.: (være) i en »essel bekyring = i en slem knibe.

be¡kymrebe¡ladt
Sidens top