be¡klakke
be¡klemt| be¡klakke | be¡klemt |
verb. _ beÁklask $Felsted.
[muligvis < tysk beklatschen; Sønderjy (±N og ´S samt Vadehavsøerne); spor. på Als; se kort; syn.: be¡klakke 2, be¡klikke, for¡klaske]
 |  Tæt afhjemlet |
= bagtale, bagvaske. Hun va it med te æ Selskab, saa hun bløv godt beklasket. Haderslev.
| be¡klakke | be¡klemt |
| Sidens top | |