bejle·hus
bejlers·mand| bejle·hus | bejlers·mand |
subst. _ med sideformen bejle. _ (l/Ï K 4.8; ´er K 6.2:) bæj·lèr alm.; bÉj·lèr Thy; bÉjlèr Vends, Mors; bejÏè $Hundslund; *bæjl Åbenrå´egnen (SvGrundtv.GlM.III.223). _ genus: fk. alm.; mask. NØVends, Djurs (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[1586: bêyl (JakMadsen.74); jf. vestnordisk biÛill; formerne på ´er er yngre]
1) = frier (på egne el. en andens vegne); jf. (vedr. folketro:) F.IV.31, (vedr. bejlerlege:) F.I.60, Krist.BRL.205f.+642+694, SvGrundtv.GlM.III.183 [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Naar der skulde ordnes et Giftermaal, som kunde volde lidt Vanskelighed ¨ udsendtes i ældre Tid ofte en Bejler, en Mand, der havde Forbindelse i begge Hjem. Gejlager.NHF.123. No wa de Skik i di Daw·, te æ Bæj·lèr sku væ riend, nær han sku hen o bæj·l = nu var det skik i de dage (dvs. dengang, i 1800´t.) at bejleren skulle være ridende, når han skulle hen at bejle. HPHansen.JP.42. (i vise:) Nå ær hær Bæjl i Går = nu er her bejler i gårde. SvGrundtv.GlM.III.223. _ (i mange talemåder, fx:) De æ en Bølønk aa si en staaende Skredder aa en sejen Kokkekuen aa en græden Bejler = det er en bøleynk (dvs. jammer) at se en stående skrædder og en siddende kokkekone og en grædende bejler. AarbThisted.1938.149. AarbVejle.1937.239. Te Hølled mæ e Bruj aa e Bæjler baa·g etter (= til helvede med bruden og bejleren bag efter), dvs. Pokker i Vold med det tilhobe. Schade.170. _ jf. alverdens bejler (se alverden 2.1).
Forrige betydning - Næste betydning
2) om dyr el. ting, der tages som varsel for bejlers komme.
2.1) = edderkop [spredt i NJy, NØJy og Midtjy; spor. i NVJy og Sydjy] Schade.41. de æ i bæj·lè te r¶è! (= det er en bejler til dig) siges til (pigen), naar der hænger et spindelvæv ned fra loftet foran hende. $Voldby. JKamp.DFm.63.
2.2) = bønnerester, der flyder ovenpå i en kop kaffe [syn.: bejle·svend] dær æ nåk grå·ñèr i di kafè _ de gi¶èr eµèn teµ¶, de æ bæj·lèrèr = der er nok grander i din kaffe (jf. grand 1) _ det gør (egl.: giver) ingenting, det er (dvs. varsler) bejlere. *$Agger. *VoerH (MØJy).
2.3) = ende af hørtråd (under spinding). Hun får flest Bejlere = Ender, når man spinder Hör (dvs. hun spinder dårligt). *Krist.Ordspr.15.
2.4) = strå (af halmvisk), der stikker ud fra træsko. *Skyum.Mors.I.123.
2.5) = hårnål. a tå·bt èn bejÏè ¨, de æ bæjst å samèÏ èn åp, hwem ve¿Û hwa ¡de be¡ty·è = jeg tabte en bejler, det er bedst at samle den op, hvem ved hvad det betyder. *$Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = langbenet insekt, især stankelben, men også stor myg el. mejer; betegnelsen skyldes vel insektets "bejlende" bevægelser; jf. Brøndegaard.Fauna.I.82 [spor. i Nordjy; syn.: Ìhejli] AEsp.VO. "Bejleren" spinder sine Traade fra Gren til Gren, væver sine kunstfærdige Net. Bregend.Sød.II.88.
4) = burresnerre (såvel plante som frugt); betegnelsen skyldes, at plantens frugt hænger fast i tøj etc. som en bejler ved sin fæstemø; jf. JLange.ODP.I.630. *Sønderjy (Lange&Seeberg.39).
| bejle·hus | bejlers·mand |
| Sidens top | |