Ìbejdse
bejdse·vand| Ìbejdse | bejdse·vand |
Se også Ìbejdse (subst.)
verb. _ bæj·s $Vroue, spredt i Vends og ØHanH; bejs $NSamsø; Ábæjts, Ábæjs $Felsted; *bejts Als´N; baj·ts $Løgumkloster, Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bæj·st $BørglumH; (ptc.:) bej¶st $NSamsø; bæj¶st $Vroue.
[formerne med ´jt´ formentlig < tysk beizen]
1) = imprægnere el. farve træ med bejdse [spor. afhjemlet] Beise ell. beitse, (dvs. at) Snedkeren med Skedevand ell. andet giør Træet mørkere. Varde´egnen (LFogtman.ca.1810). \ (spec.) = imprægnere bundgarn med egebark´lud, især mod angreb af tanglopper [syn.: barke 2] *HRasmussen.L.481.
2) = beskytte korn mod svampeangreb vha. bejdse; jf. LandbO.I.19ff. (om afsvampning, herunder bejdsning) [< rigsmål; spor. afhjemlet] (der kommer brand i hvede, jf. Ìbrand 5.1) hwis de ¡it blywè ¡bejsèt mæ ¡blåªsti¿n, ¡sæ·ªko¿nèt = hvis det ikke bliver bejdset med blåsten(s´opløsning), sædekornet. $Gosmer.
| Ìbejdse | bejdse·vand |
| Sidens top | |