beg·ret

be¡gribelig

be¡gribe

verb. _ afvigende 2.led: ´¡gri¶ev, ´¡gri¶èf $SSamsø.

= rigsm. mÉn hvÉm ka haj (= han) så vær? _ Ja de ku e·n begrijb (= ja, det kunne ingen begribe). Grønb.Opt.8. De ¡mo do ¡e§t, ¡de ka do da ¡wal be¡gri·f = det må du ikke, det kan du da nok forstå. Hards. (vbs.:) sva© i a be¡gribèn = ¨ ubegavet. Bjerr.FjO.

beg·ret	be¡gribelig
Sidens top