begitte·horn | be¡givelse |
verb.
1) = opgive (plan, forehavende, henvendelse) [Thy, Midtjy (± nordøstligste del), Sydjy, SønJy (nord for rigsgrænsen); spredt i Vends (dog kun spor. i ´SV), Sall, Hards´NØ, Fjends´N, Him´S, Ommers, MØJy´NØ og Djurs; spor. i øvrige Jyll; se kort]
![]() | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
han wil ha bø©èÛ ¡në ¡lå·, mæn ¡de be¡ga han i¡jÉn = han ville have bygget ny lade, men det opgav han igen. $Torsted. Thise.LL.46.
2) (upersonligt:) begive sig = ske, hænde. *Alsingerg.
begitte·horn | be¡givelse |
| Sidens top | |