beg·håndetbe¡gitte

beg·ild

subst. _ kun optegnet i sideformen peg·ild.

[spor. i Sønderjy; forældet]

= svagt lysende elektriske udladninger (der synes at klæbe fast til genstande ligesom beg). (på mennesker, dyr el. ting, om natten el. i tåge, jf. sankt¡elms·ild:) Krist.DS.II.502. (i fisk, kød el. træ, ved forrådnelse:) HostrupD.II.3.74. \ (også:) om lygtemænd. *Kok.DFspr.351.

beg·håndetbe¡gitte
Sidens top