beg·hændet
beg·håndet| beg·hændet | beg·håndet |
subst.
_ kun i flg. forb.: springe fra beghætten. a) som kur mod skurv; en hætte, indvendig smurt med beg, blev fastgjort i et reb fra loftet, trykket ned over hovedet på en person med skurv og derpå rykket hurtigt af, fx ved at den pågældende sprang ned fra en stol el. lign.; hele overhuden med skurv (og hår) blev da siddende i beghætten [kun anførte kilder fra Vends og Mols; forældet] JySaml.3Rk.I.97 (skrevet Beghatten). F.III.341+504. Lars.Ordb.305. _ b) (overført) = gå fallit, gå fra hus og hjem [spor. i Vends] haçj spreµè nåk snò¿t fra be·©hætèn (= han springer nok snart fra beghætten), dvs. gaar fallit. $Børglum.
| beg·hændet | beg·håndet |
| Sidens top | |