be¡gavelse
beg·blomst| be¡gavelse | beg·blomst |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡gawè Vestjy´N og ´M; ´¡gaw¶è Østjy´N og ´M (vsa. ´¡gawè Vends); ´¡ga·vè Sydjy (dog ´¡gaw¶è Bjerre).
1) = klog, intelligent, god til at begå sig [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i øvrige Jyll] hon æ jæn¶ (= én) så be¡gawè = ¨ hun forstår at tale for sig. Skyum.Mors.II.182. (ironisk:) han ær li· be¡gawè i bæjè eñèr = han er lige begavet i begge ender (dvs. dum). $Vroue.
2) = fingernem, med godt håndelag [spredt i NØJy´Ø, spor. i øvrige Nordjy] en skrædder ¨ var så "begavet", at han (kunne drikke) tre pæle brændevin og derefter ¨ sy en atlaskes vest, "så hvert sting lå ligesom en perle". Dania.I.188.
| be¡gavelse | beg·blomst |
| Sidens top | |