be¡gannebe¡gavelse

be¡gantelig

adj.

[formentlig < Çgante; spor. i Hards´N]

Begantelig = lystig, snurrig. Det er en begantelig Mand. *SkodborgH. bè¡gantèlè = sølle, daarlig, simpel, tvivlsom (lidt skjæmtende Ord). *SkodborgH.

be¡gannebe¡gavelse
Sidens top