be¡fippelse
be¡folket| be¡fippelse | be¡folket |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡fepèt/´¡fe§pèt (K 1.4).
[< rigsmål; Nørrejy, spredt i Sønderjy]
= forvirret, forfjamsket, forlegen. æ troj te føst, te han vaar befippet ved ’et, for han hakket nover i ’et = jeg troede i begyndelsen, at han var befippet ved det (dvs. ved at holde tale), for han hakkede noget i det. SJyMSkr.1929´30.158.
| be¡fippelse | be¡folket |
| Sidens top | |